Opfordringer fra bestyrelsen

 
Skrald
Vær opmærksom på, at vi har "rovdyr" i området (ræve, grævlinger, katte og løsgående hunde) der ikke kan stå for fritstående skraldeposer. De sprætter poserne op og spreder indholdet ud over store områder og vinden hjælper til med spredningen. 
 
Da det ofte sker i forbindelse med ferieophold og i forbindelse med højtider hvor beboerne efterfølgende drager bort, bliver det ofte de omboende, der må iværksætte oprydning eller gå og se på svineriet.
 
Bestyrelsen vil derfor opfordre alle til at være opmærksomme på at få alt skral emballeret i sikre stativer, og vi vil opfordre udlejere og udlejningsburoer til at gøre lejerne opmærksomme på de problemer, det kan medfør, hvis de efterlader fritstående skraldeposer.
 
Beplantning og rabatter
Vi har jo ingen fortove i området, men kun græsrabatter og de er mange steder meget smalle. Det er derfor vigtigt at rabatterne er så farbare som mulig, så de giver mulighed for, at folk og fæ kan træde til side for biler og anden farlig trafik. Bestyrelsen vil derfor opfordre til, at alle får klippet græsset på de farbare rabatter hvis det bliver for langt og at træer og buske studses, så de ikke rager ud over rabatterne.
  Morten Sell